Yamayoga

Naturstillingen og bananen i dørkarmen

Engang var det helt normalt at sidde i naturstillingen eller squat, som den også hedder i yoga.

Det var dengang, hvor vi brugte vores kroppe meget mere. I Thailand, hvor jeg har boet og rejst meget, ser man stadig asiater sidder helt naturligt i denne stilling mest nede sydpå, hvis de sidder og venter . Vi andre har glemt det lidt, fordi vi slet ikke bruger vores kroppe på samme måde mere men har vænnet vores kroppe fra at gå fra seng til bil til kontorstol til spisebordstol til sofa til seng…

Derfor er vores kroppe ikke så fleksible mere. Men det kan man jo øve og to simple stillinger er netop squat men også udstrækning af siden op af en dørkarm…minder meget om bananen i Yin Yoga, bare stående.

I slutningen af min undervisning af yin lige efter afspændingen anbefaler jeg altid, at man lige lægger sig over på venstre side et øjeblik.

Det gør jeg af forskellige årsager, som er de samme som hvorfor jeg anbefaler, at man sover på venstre side

 

Svaret gemmer sig i indvoldene. Som det kan ses på billede illustration ovenfor, så får maven mere ro på venstresiden, og mavesyren har vanskeligere ved at vandre op ad spiserøret.

 

Det er noget, der er særligt ubehageligt for folk med tendens til halsbrand og reflux.

 

Den store hovedpulsåre (aorta) bøjer mod venstre, hvilket gør, at den skulle få hjælp til at pumpe blodet rundt, hvis vi sover på venstre side. Sover du derimod på højre side skal blodet pumpes opad først, hvilket giver en dårligere blodcirkulation.

 

Der er også et par andre fordele ved at sove på din venstre side:

 

  • … det letter lymfesystemets renselsesprocessen
  • … det gør arbejdet lettere for hjertet, fordi det her kan pumpe nedad
  • … det hjælper på fordøjelsen